velkommen til Volstrup Apartments

Vi håber, du vil nyde dit ophold hos os.


Nedenfor har vi samlet en række informationer, som vil besvare nogle af de spørgsmål, der kan dukke op i løbet af dit ophold. Du er naturligvis også velkommen til at henvende dig i receptionen/pro shoppen.
 

  • Affald

    Der findes affaldscontainere neden af trappen længst mod hovedbygningen.
    Her er det også muligt at komme af med tomme dåser og flasker.

    Afrejse

    Slutrengøring er med i opholdets pris.

    Når lejligheden forlades, skal følgende være bragt på plads:

    • Opvaskemaskinen skal være sat igang eller tømt.

    • Sengelinned skal være taget af og lagt i entreen sammen med brugte håndklæder og viskestykker. Hold venligst vådt og tørt adskilt.

    • Affaldsspande skal være tømt – affaldscontainerne står ved hovedbygning.

    • Levnedsmidler må ikke være efterladt i køkkenskabe eller køleskab/fryser.

    • Lejligheden skal være ryddet.

    Inden du forlader lejligheden, bedes du tjekke, at intet mangler.

    EL-BILER

    Det er strengt forbudt at benytte lejlighedens stik til opladning af en el-bil. De elektriske installationer er ikke dimensioneret til et sådant brug, og der kan opstå brand. Kontakt receptionen for mulighed for opladning.

  • GRILL

    Grill kan lejes for 100,- pr. ophold. Kontakt receptionen for tilgængelighed.

    HOVEDDØR

    Når du skal låse hoveddøren, løftes håndtaget opad, hvorpå nøglen drejes.

    Husk altid at lukke vinduer og låse døre, når du forlader lejligheden.

    HUSDYR

    Vores lejligheder er allergivenlige. Derfor er hunde og andre husdyr ikke velkomne gæster i lejlighederne.

    Hjertestarter

    Der findes en hjertestarter ved indgangen til klubhuset.

    Opbevaring

    Golfudstyr og fiskeudstyr må ikke medbringes i lejlighederne. Her skal opbevaringsrummene benyttes. Disse findes i stueplan, og nøglen fra lejligheden passer til rummet.

  • PARKERING

    Parkeringspladserne uden for lejlighederne er forbeholdt lejlighedernes betalende gæster.

    RYGNING

    Lejligheden er røgfri, og rygning indendørs vil medføre et gebyr på kr. 2.000.

    VARME

    Varmen må kun reguleres på termostaterne på væggene.

    WIFI

    Der er adgang til gratis WIFI i lejligheden. Netværket hedder 'Apartment' Adgangskode: Volstrup

    Supermarked

    Nærmeste supermarked er knap 5 km væk.

    Adressen er: Spar Nørager, Jernbanegade 4, 9610 Nørager

    Restaurant

    Vores restaurant findes i klubhuset. Her er også mulighed for at hente take away.

    Har du købt pakker med morgenmad eller fuld forplejning, er det også i restauranten dette spises.

Golf på Volstrup
  • For dig, der ønsker en herlig golfoplevelse i uspoleret natur!

    En runde på 18-hullers banen er ikke kun en golfmæssig udfordring, men også en naturskøn oplevelse. Med 18 velanlagte huller i en enestående natur er der dømt golf i topklasse.

    Tidsbestilling

    Der er tidsbestilling. Tider kan bookes via golfbox.dk eller du kan ringe til sekretariatet på telefon 98 55 18 44. Sekretariatet forbeholder sig ret til at sætte "bolde" sammen i travle tidsrum, således at kapaciteten optimeres til glæde og gavn for medlemmer og gæster.

    Pay and play

    Volstrup golf har en fantastisk 9 huls bane, som alle er velkommene på. Her betaler man blot en pris og så kan alle bevæge sig på banen. Vi har udstyr man kan leje og bolde man kan købe. Her er rig mulighed for at fordrive det meste af dagen.

    Greenfee

    På vores 18 huls bane har vi altid en fast lav pris. Denne spænder fra 200-260,- alt efter tidspunktet man spiller. Du kan se den aktuelle pris via golfbox.

    Driving range 

    Poletter til driving range købes i pro shoppen eller caféen.

    Indendørs golf / Trackman simulator

    Skulle vejret være så dårligt man ikke gider spille ude, så kan du benyttes vores 1000m2 indendørs golf center. Her finder du blandet stor drivring range, putting green og 4 x Trackman simulator.

    Indendørs golf kan bookes via golfbox eller receptionen. Du kan læse mer her...

Padel på Volstrup
Cookies på hjemmesiden

Denne side bruger cookies til at optimere din oplevelse af siden, til statistik og til målrettet markedsføring.
Ønsker du ikke, at vi bruger cookies til markedsføring, så vælg "funktionelle".

Funktionelle cookies:
Cookie for at gemme dit cookievalg, Anonym trafik analyse, ASP.NET sessionID

Se cookie liste her